Skip to main content

Foredrag om indigo- krystal- og regnbuebørn hos Mengs Univers

Nogle børn er mere sensitive end andre, og det er blevet tydeligere i takt med tidens udvikling. Få hjælp til at forstå og støtte dit følsomme og intuitive barn hos Mengs Univers.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Mengs Univers

Et følsomt og intuitivt barn har brug for at blive støttet på bedste vis, og dette er kun muligt, hvis forældre og samfund har en forståelse for barnets indre verden.  

Frekvensbørn og deres energier 

Hos Mengs Univers er svaret at forstå disse børns såkaldte frekvenser, så de undgår at blive misforstået gang på gang.  

Lis Meng blev for første gang opmærksom på indigo- og krystalbørn i 2006, og hun har siden samlet information og viden om disse børn. Nu tilbyder hun at dele ud af sin erfaring, som kan hjælpe dig til bedre at støtte dit barn.  

Ifølge denne tankegang, er du, hvis du er forældre til et sådant barn, selv et indigo- eller krystalbarn. Dit barn er en højere oktav af dig, og kaldes derfor et regnbuebarn. Derfor er det essentielt at forstå din egen energi for at kunne støtte dit barns.

Til foredraget torsdag den 13. juni får du indblik i disse energier og vibrationer. Forhåbentligt går du derfra med en følelse af at kende dit regnbuebarn endnu bedre.

Lis fra Mengs Univers er selv bærer af alle energierne, og hun har derfor en god føling med børnenes livsverden. Desuden har Lis et stort fokus på børn i sin praksis, hvor hun hjælper med healing og hendes intuitive indsigt.

Praktisk   

Det koster 55 kr. at deltage i foredraget. Tilmelding sker ved at sende Mengs Univers en besked på Facebook via denne begivenhed, hvor du samtidig betaler.

Information
Dato 13/06/2024 19:00 - 13/06/2024 21:00
Arrangør Mengs Univers
Adresse Middelfartvej 52
Postnummer 5466
By Asperup
Pris 55 kr.