Skip to main content

Fyen Rundt Kids Race

Når Fyen Rundt køres søndag den 14. maj 2023 for motionister og eliten, bliver der også mulighed for at børnene kan prøve kræfter med noget af ruten.  Når det ikoniske cykelløb endnu en gang køres, er det med mål på Havnegade i Middelfart. Men før eliterytterne krydser målstregen, er der mulighed for, at børnene kan […]

Fyen Rundt Kids Race
Af: Daniel Svendsen | Foto:
Når Fyen Rundt køres søndag den 14. maj 2023 for motionister og eliten, bliver der også mulighed for at børnene kan prøve kræfter med noget af ruten. 

Når det ikoniske cykelløb endnu en gang køres, er det med mål på Havnegade i Middelfart. Men før eliterytterne krydser målstregen, er der mulighed for, at børnene kan prøve afslutningen af. Der afholdes nemlig Fyen Rundt Kids Race, som er et børnecykelløb for børn og unge.

Der køres to heats for de to forskellige aldersgrupper:

– Heat 1: 5-8 år (3 omgange)
– Heat 2: 2-5 år (1 omgang – løbecykel/har lige lært at cykle)

Hver omgang er ca. 400 meter, og den køres på opløsstrækningen på Havnegade i Middelfart. De mindste børn må godt få selskab af forældre på ruten.

Det praktiske

Løbene køres fra kl. 11.05-12.00, og der er indskrivning kl. 10.15-11.00. Når børnene er færdige med at cykle, er der en goodiebag til alle, og de får også mulighed for at komme op på podiet.

De deltagende børn skal huske:

– En cykel – alle slags kan bruges
– Cykelhjelm (krav)
– Behageligt tøj
– Heppekor, der kan heppe børnene over målstregen

Det er helt gratis at deltage, og børnene skal blot tilmeldes lige her. 

Information
Dato Ingen kommende datoer
Arrangør Ukendt
Adresse Ukendt
Postnummer Ukendt
By Ukendt