Skip to main content

Gratis workshop med StressFRI Kommunikation hos Severin

Severin tilbyder gratis workshop for teams og ledere, der vil styrke samarbejdet med nye redskaber til kommunikation.

Af: Andreas Hjort | Foto: Severin / StressFRI Kommunikation

Der bliver masser af gode råd og praktiske tips, når Severin afholder en gratis workshop med Anita Lauridsen fra StressFRI Kommunikation.

Her kan teams, kolleger og ledere lære, hvordan man får hverdagen til at glide lidt nemmere, både når det hele kører, og når det hele er lidt presset.

Konkrete værktøjer

Workshoppen handler om Enneagrammet, som er et redskab til at forstå, hvorfor vi reagerer så forskelligt, og hvordan det faktisk kan bruges til at samarbejde bedre. Man får både indblik i de ni Enneagram-typer, inspiration til at blive klogere på sig selv og konkrete værktøjer til at give feedback, som alle kan bruge til noget.

Bag workshoppen står Anita Lauridsen, som har arbejdet over 20 år i travle brancher. Her har hun lært, hvordan man får teams til at fungere, også når der er travlt. Nu deler hun ud af sine erfaringer, så andre kan få glæde af dem.

Arrangementet starter klokken 18.00 og varer til cirka 19.30. Efter workshoppen kan man købe kaffe, te, sodavand eller måske en sandwich, hvis man har bestilt på forhånd.

Information
Dato 01/09/2025 18:00 - 01/09/2025 19:30
Arrangør Severin
Adresse Skovsvinget 25
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 0,-