Julefrokost med Lillebælt Sport & Kultur
Kom med til julefrokost i Middelfart Sparekasse Hallerne den 4. december og nyd en klassisk julemenu og julestemning.
Den 4. december kl. 18:30 inviterer Lillebælt Sport & Kultur indenfor hos Middelfart Sparekasse Hallerne til en klassisk julefrokost, hvor både mad og selskab emmer af julestemning.
Uanset om du kommer med kolleger, venner, familien eller alene, er dette et arrangement for dig.
Julemenuen byder på alle de kendte juleklassikere og andre lækre retter: Marinerede sild med løg og karrysalat, lune fiskefileter med remoulade og citron, tartelet med høns i asparges og mørbradbøffer a'la creme. Aftenen sluttes af med osteanretning og den klassiske risalamande med kirsebærsauce.
Tilmelding skal ske senest den 30. november.