Skip to main content

Kommunens idrætsfolk hædres

Kom med, når Middelfart Kommune hædrer de idrætsfolk, som har opnået medalje ved forskellige mesterskaber det forgangne år.

Af: | Foto: Pexels

I første kvartal hvert år hædrer Middelfart Byråd de idrætsfolk i Middelfart Kommune, der har vundet medalje ved verdensmesterskaberne, europamesterskaberne, de nordiske mesterskaber, eller som er blevet danmarksmestre eller fynsmestre i den forgangne sæson.

Ved arrangement kåres der ligeledes idrætsudøvere ud fra indstillinger i forskellige kategorier, der vælges år for år.

I år kan du indstille dem, du synes fortjener at blive:

  • Årets idrætsfrivillig – prisen gives til en person, som bruger energi og tid på at glæde andre, så de kan dyrke deres interesse.
  • Årets idrætsklub – æresprisen gives til en klub, som har gjort noget ekstra, som kan inspirere andre klubber.

For at blive indstillet skal kandidaten være medlem af en forening, der hører til i Middelfart Kommune. Du kan indstille dine favoritter her.

Deltag når kommunens idrætsfolk hædres

Hædringen af årets idrætsfolk i Middelfart Kommune finder i år sted den 20. marts 2024 kl. 19.00 på Strib Skole.

Fra i år er arrangementet åbent, så alle kan deltage. Så hvis du vil med, kræver det blot, at du tilmelder dig inden den 5. marts 2024. Tilmeld dig arrangementet her.

Information
Dato 20/03/2024 19:00 - 20/03/2024 22:00
Arrangør Middelfart Kommune
Adresse Strib Skole, Røjlemosevej 9,
Postnummer 5500
By Middelfart