Kræftens Bekæmpelse afholder foredrag med Florist Lars Jon
Den 3. november kommer florist Lars Jon til Middelfart med et foredrag, hvor han vil dække et julebord og give inspiration til dekorationer i naturmaterialer, du kan finde her i byen.
Du kender måske florist Lars Jon fra sociale medier, fjernsyn eller hans bøger om juledekorationer, men nu har du en enestående mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med ham og hans arbejde, når han gæster Middelfart til et eksklusivt foredrag søndag den 3. november.
Hvis du ikke kender ham, er Lars Jon en af landets mest anerkendte florister med et 30-årigt CV i blomsterfaget, der tæller arbejde i både Danmark og udlandet.