
I efterårsferien er der masser af sjove aktiviteter hos Lillebælt Sport og Kultur. Torsdag og fredag i uge 42 kan du tage ungerne med til et par sjove hoppende dage.
Her har Partyihaven.dk gjort klar til hop, leg og sjov. Børn og barnlige sjæle får muligheden for at bruge timevis på at brænde krudt af i Lillebæltshallerne. Her finder I hoppeborge, Tarzan-bane, kæmpe slide, gladiator kamp, human football samt miniland for de mindste.
I kan købe drikkevarer, slik og søde sager samt snacks i caféen, og her kan de voksne også nyde en kop kaffe, mens ungerne leger i hallerne.
Åbningstider:
Torsdag den 20. oktober kl. 10.00-15.00
Fredag den 21. oktober kl. 10.00-15.00
Pris:
En dagsbillet koster 60 kr.
En voksen i følge med et barn koster 30 kr.