Skip to main content

Loppemarked i Lillebæltshallerne

Så åbner Lillebæltshallerne igen dørene til det populære loppemarked. Her er altid tætpakket med stande, og du kan finde alt, hvad hjertet begærer.

Af: | Foto: Lillebælt Sport og Kultur

Står du overfor en stor livsbegivenhed, som eksempelvis at flytte hjemmefra, flytte til en ny by eller forøge familien med et ekstra medlem, så kan et loppemarked være en god start for dig, da det er en god måde at finde nye ting til små priser.

Kig forbi og find de ting, du står og mangler til dig selv, hjemmet eller ungerne – og tag hele familien med! Her har både store og små mulighed for at finde det, de står og søger. Der sælges tøj, elektronik, legetøj, møbler samt brugs- og pyntegenstande, som du kan give nyt liv.

Du kan holde dig opdateret på Lillebæltshallernes Facebook-side.

Tøm loftet og sælg ud af gemmerne

Hvis skabene, loftet eller kælderen i dit hjem er fyldt med ting, hverken du eller børnene bruger længere, så kan du med fordel booke en stand og sælge ud af gemmerne. Hvis du tager familien med, kan I få en hyggelig dag med at sælge tingene og sammen planlægge, hvad pengene så skal bruges til.

Mad og drikke

Denne dag sælges der toast, sodavand, kage og andet godt i hallen.

Priser:

Entré børn (0-14 år): Gratis
Entré voksne (14+ år): 30 kr.

Leje af et bord: 200 kr.
Leje af to borde: 300 kr.
Leje af en hjørnestand: 300 kr.

Du kan booke din stand her.

Information
Dato 29/10/2023 10:00 - 29/10/2023 16:00
Arrangør Lillebælt Sport og Kultur
Adresse Lillebæltshallerne, Færøvej 74
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 30