Skip to main content

Middelfart Jazzfestival

Der er jazzstemning i Middelfart fra den 31. juli til den 4. august, når der er festival med musik, madboder og iskolde drinks.

Af: Emilie Linnet | Foto: Middelfart Jazzfestival

Middelfart Jazz Festival 2024 står klar til at underholde med skøn jazzmusik fra ind- og udland.

Glæd dig til at opleve den festlige stemning i Middelfarts hyggelige bymidte og på den gamle havn fra d. 31. juli til den 4. august, når det hele omdannes til et sandt mekka for jazzelskere og musikentusiaster.

Du vil kunne opleve gratis livemusik på hele tre scener med swingende jazz- og bluesmusik fra nationale og internationale navne. Programmet byder på forskellige stilarter og stemninger indenfor jazzgenren.

Er du nysgerrig på, hvilke kunstnere der kommer, kan du læse mere lige her.

Madboder og iskolde drinks

Der er ægte festivalstemning med lækre madboder tæt på scenerne og barer med iskolde øl og andre drinks til den tørstige og sultne sjæl.

Middelfart kan også byde på et stort udvalg af spisesteder og overnatningsmuligheder efter musikalske indslag, lækker mad og gode drikkevarer.

Det hele afsluttes med jam

Det hele afsluttes med en jamsession på Restaurant Marsvinet om søndagen d. 4. august fra kl. 12:00 – 15:00, som startes op af tre meget dygtige jazzmusikere. Og har du lyst til at være med, så skal du blot tage dit instrument i hånden og gøre dig klar til at spille sammen med andre musikentusiaster.

Du kan holde dig opdateret om festivalen og deres musikprogram på Middelfart Jazzfestivals facebookside.

 

Information
Dato 31/07/2024 16:00 - 04/08/2024 19:30
Arrangør Middelfart Jazzfestival
Adresse Havnegade 20
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris Gratis