Skip to main content

Nytårskur med Middelfart Byråd

Middelfart Byråd inviterer til nytårskur den 7. januar 2025 kl. 16-18 på Hindsgavl Slot med taler, musik og netværksmuligheder.

Af: Andreas Hjort | Foto: LokalNyt Middelfart

Tirsdag den 7. januar 2025, fra kl. 16.00 til 18.00 på Hindsgavl Slot inviterer Middelfart Byråd alle interesserede til årets nytårskur.

Nytårskuren byder på gæstetaler fra tre personer. Sally Kathrine Hundahl og Hevi Ali fra Middelfart Ungdomsråd sætter fokus på, hvad det vil sige at være ung i kommunen. Derudover vil Keld Demant, som er CEO i Bunker Holding, dele sine tanker om omdannelsen af “Den Hvide Hal” til mødestedet “Tråden”. Borgmesteren vil også fortælle om udviklingen i Middelfart Kommune.

Du kan se frem til musikalsk underholdning, og muligheden for at skabe et stærkt netværk i kommunen.

Der er begrænset antal pladser. Fristen for tilmelding er den 6. januar.

Information
Dato 07/01/2025 16:00 - 07/01/2025 18:00
Arrangør Middelfart Byråd
Adresse Hindsgavl Allé 7
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 0,-