Skip to main content

Strib Gademarked

Igen i år afholdes der gademarked i Strib, hvor du kan gøre et kup blandt boderne eller selv deltage med en stand.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Unsplash

Lørdag den 16. august mellem kl. 10.00–15.00 forvandles Vestergade i Strib til et langt gademarked fuld af gode fund og fællesskab.

Nye aktiviteter til markedet

Arrangørerne ønsker at tilføje nogle ekstra elementer til markedet, som forhåbentlig vil glæde både børn og voksne. Derfor kan du forvente musikalske indslag i løbet af dagen, der vil sætte en festlig stemning. Derudover opsættes der i år en hoppeborg, så børnene kan få sig et godt grin.

Hvis du vil have en stand 

Hvis du har ting til overs i hjemmet, og ønsker at sælge det på markedet, kan du booke en stand. En standardstand er 3 meter bred. Hvis der ønskes mere plads, skal dette oplyses ved bestilling.

  • Voksenstand: 150 kr.
  • Erhvervsstand: 400 kr.
  • Børnestand: Gratis
  • Stand for medlemmer af Strib Erhverv: Gratis

Stande bestilles ved at sende en mail til: stribgademarked@gmail.com. Betaling for stande skal ske senest den 11. august via MobilePay til nummeret: 7399VP.

Information
Dato 16/08/2025 10:00 - 16/08/2025 15:00
Arrangør Strib Handels- og Håndværkerforening
Adresse Vestergade
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris Gratis