Skip to main content

Urban Sketchers i Peberkagebyen

Tegn julen i gang med tegnefællesskabet Urban Sketching, der faciliteres af Middelfart Billedskole. Denne gang går turen til Middelfart Museum, som udstiller velduftende julehygge i Peberkagebyen.

Af: Marie Daugbjerg | Foto: Middelfart Billedskole

Middelfart Billedskole har i samarbejde med Middelfart Kommune arrangeret Urban Sketching som en del af kulturskoleprøvehandlingerne. Urban Sketchers er et globalt tegnefællesskab, hvor kreative børn og voksne sammen tager ud i lokalområdet for at tegne.

Fællesskabet skal hylde de lokale steder, for gennem tegning kan vi observere vores omgivelser. Derudover deles tegninger på tværs af landegrænser i det globale netværk.

Tegn søde og kreative bygningsværker

Der er lagt op til rendyrket julehygge, når Urban Sketchers næste gang tager til Middelfart Museum, som udstiller Peberkagebyen. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne uanset tegneerfaring og alder. Du skal selv medbringe skitseblok og tegneredskaber.

Er du bidt af Urban Sketching? Så sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 25. januar, når der skal tegnes hos Brenderup Højskole.

Information
Dato Ingen kommende datoer
Arrangør Middelfart Billedskole og Middelfart Kommune
Adresse Algade 8
Postnummer 5500
By Middelfart