Skip to main content

Urban Sketchers ved Hindsgavl Slot

Har du været med til Urban Sketching før? Hvis ikke, så kom med til Hindsgavl Slot i juli og bliv inspireret af omgivelserne.

Af: Andreas Hjort | Foto: Unsplash

Middelfart Billedskoles Urban Sketchers er en del af et internationalt fællesskab, hvor tegneentusiaster samles for at tegne og dele deres viden og tegninger med hinanden.

I juli afholder Urban Sketchers to dage ved Hindsgavl Slot, henholdsvis Lørdag den 6. juli og tirsdag den 9. juli, hvor alle interesserede mødes på terrassen uden for Havestuen. Her får man mulighed for at tegne slottet, menneskerne, parken eller noget andet, hvis man er interesseret i det.

Alt du skal gøre er at møde op. Medbring gerne dit eget tegneudstyr, men hvis du ikke har noget, kan du låne af Middelfart Billedskole. Alle er velkomne, uanset erfaring og alder.

Information
Dato 06/07/2024 10:30
Arrangør Middelfart Billedskole
Adresse Hindsgavl Alle 7
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 0 ,-