Skip to main content

Urban Sketchers ved Rock Under Broen under opbygning

Har du været med til Urban Sketching før? Den 6. juni har du mulighed for at tegne Rock Under Broen mens det er under opbygning.

Af: Andreas Hjort | Foto: Unsplash

Middelfart Billedskoles Urban Sketchers er en del af et verdensomspændende tegnefællesskab, hvor tegneinteresserede mødes for at tegne og dele viden og tegninger med hinanden.

Torsdag den 6. juni inviteres alle interesserede til at tegne motiver fra opsætningen af Rock Under Broen. Her er der mulighed for at møde formanden for Rock Under Broen og tegne maskiner og mandskab.

Det eneste du skal er at møde op. Medbring gerne dit eget tegnegrej, men hvis du ikke har noget, kan du låne udstyr af Middelfart Billedskole. Alle er velkomne, uanset erfaring og alder.

Information
Dato 06/06/2024 09:30 - 06/06/2024 12:30
Arrangør Middelfart Billedskole
Adresse Under Den Nye Lillebæltbro
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 0 ,-