Skip to main content

Urban Sketching i Strib

På søndag den 8. oktober inviterer Middelfart Billedskole til tegnefællesskabet Urban Sketching i de smukke omgivelser i Strib.

Af: Marie Daugbjerg | Foto: Pexels

Siden marts har Middelfart Billedskole arrangeret en række spændende tegnearrangementer med fællesskabet Urban Sketching. Konceptet er, at man tegner lige dét, der omgiver en, og derfor besøger gruppen interessante, livlige og smukke steder med masser af motiver at tegne ud fra.

Søndag den 8. september tager Urban Sketchers til Strib, hvor du bl.a. kan lade dig inspirere af naturen i Røjlemose med sort-hvide Gallowaykvæg, de fine fiskerhuse ved standen eller volden ved Gl. Slot.

Mødestedet er bålhytten ved Røjlemose, Søborg Allé 46, kl. 12.00, hvorefter fællesskabet tager ud for at finde inspirerende motiver. Tag tøj på efter vejrforholdene – og hvis du vil ud af stierne i mosen, er det en god idé at medbringe gummistøvler.

Husk også skitseblok, tegnegrej og evt. noget at sidde på – Middelfart Billedskole har dog enkelte reserver, hvis du glemmer. Som sædvanligt er alle velkomne uanset baggrund, alder eller tegneerfaring.

Information
Dato:
08/10/2023 12:00 - 08/10/2023 14:00
Arrangør:Middelfart Billedskole
Adresse:Søborg Allé 46
Postnummer:5500
By:Middelfart