Skip to main content

Vejdirektoratets Leverandørdag 2024

Så er det atter tid til Vejdirektoratets årlige Leverandørdag. Den afholdes på Milling Hotel i Middelfart den 6. marts.

Af: | Foto: Vejdirektoratet

Kom og hør nærmere om de kommende års infrastrukturopgaver. Til Vejdirektoratets Leverandørdag 2024 kan interesserede entreprenører komme og høre om, hvilke  typer af projekter der kommer i udbud i løbet af de næste år, samt hvilken størrelse og omfang de har. Vejdirektoratet vil blandt andet fortælle om Kalundborgmotorvejen og Hillerødmotorvejen.

Vejdirektoratet ønsker at klæde entreprenører bedst muligt på til de næste års arbejdsopgaver. Der er nemlig travlt, så det er vigtigt at alle har den nødvendige viden for at gøre processen nemmere. Både bygherrer og entreprenører skal føle, at opgaverne gennemføres på bedste vis.

Udover at blive præsenteret for de kommende års projekter og udbud, vil man også kunne gå rundt i et udstillingsområde. Her vil der være informationer om en række forskellige projekter, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til fagspecialister indenfor blandt andet BIM, arbejdsmiljø og eventuelt kommende samarbejdspartnere.

Derudover vil der være faglige indlæg om klimatiltag, styring og samarbejde og udbud & tildeling.

Praktisk

Vejdirektoratet anbefaler, at hver virksomhed deltager med to eller tre personer. Der kan være 200 deltagere, så tøv ikke med at tilmelde dig og dine kollegaer. Tilmelding skal ske seneste den 28. februar. Du kan tilmelde dig her. 

Information
Dato 06/03/2024 12:00 - 06/03/2024 16:00
Arrangør Vejdirektoratet
Adresse Milling Hotel Park, Viaduktvej 28
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris Gratis