
Den 26. august bliver Vin & Co. omdannet til en festivalplads af den ekstra lækre slags. Seks producenter er med til arrangementet for at dele smagsprøver ud og fortælle mere om deres vin og alkohol. Du kan altså smage dig igennem over 25 forskellige vine fra bl.a. Italien, Mexico og New Zeeland. Derudover vil der være smagsprøver på portvin samt på rom fra Cueva, som ankommer i limousine.
Til at supplere drikkene, tændes der op i stenovnen, så alle deltagere kan få sig en friskbagt pizza.
Arrangementet varer fra kl. 16-19, og en billet koster 99 kroner. Inklusiv i prisen er fri adgang til smagningerne og én pizza.
Køb din billet via hjemmesiden eller i forretningen på Strandvejen 14 i Middelfart.