Skip to main content

Webinar: Psykologisk tryghed – Lær af Norlys’ erfaringer

Til dette webinar af Wecademy vil du få en indsigt i hvorfor psykologisk tryghed er afgørende for både personlig trivsel og organisatorisk succes.

Af: Andreas Hjort | Foto: Unsplash

Onsdag den 26. juni inviterer Wecademy til et webinar, hvor du kan lære mere om begrebet psykologisk tryghed og dets betydning for medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen.

Oplægsholder Thomas Markersen har 20 års erfaring som psykolog i virksomheder som Lego, Siemens og Ørsted en dyb indsigt i området. Til webinaret kommer Senior Vice President for Culture & Leadership i Norlys Group, Agnete Lundemose også.

Respekteret leder

Agnete har over 25 års erfaring i ledelse og et bredt spektrum af kompetencer inden for HR og ledelse, herunder strategisk HR-ledelse, organisationsudvikling, talent management og medarbejdertrivsel. Hendes omfattende viden om HR har gjort hende til en respekteret leder og en værdifuld sparringspartner i udviklingen af medarbejderrelaterede initiativer. I 2023 indførte Norlys under hendes ledelse en ordning med ubegrænsede børnesygedage.

Til webinaret vil Agnete i samtale med Thomas dele sine erfaringer om, hvorfor denne ordning blev indført, hvordan medarbejderne har taget imod den, samt hvordan Norlys generelt fremmer psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

Information
Dato 26/06/2024 10:30 - 26/06/2024 11:30
Arrangør Wecademy
Adresse Ukendt
Postnummer Ukendt
By Ukendt