27. juni 2025

|

Pressemeddelelse

Borgermøder og høring af den nye spildevandsplan

Middelfart Kommune vil klimasikre kloakkerne, og i den forbindelse vil borgere blive inviteret til borgermøder, hvor de kan komme med input.

Borgermøder og høring af den nye spildevandsplan
Af: Isabella Fuglsang | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
I de kommende år skal flere områder i Middelfart og Brenderup igennem en omfattende separatkloakering, hvor regnvand og spildevand fremover ledes i hver sin ledning. Det fremgår af et forslag til en ny spildevandsplan, som netop er sendt i offentlig høring af Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand.
Klimasikring
Formålet med separatkloakeringen er at klimasikre kloaksystemet og mindske risikoen for oversvømmelser og overløb af urenset spildevand, der kan ende i Lillebælt eller lokale vandløb. Ved at adskille regnvandet fra spildevandet, kan regnvandet ledes direkte til hav eller åer, mens spildevandet fortsat sendes til rensning. I første omgang er det Brenderup og dele af Middelfart, der står for tur. Borgerne i de berørte områder skal derfor selv sørge for at tilpasse deres private kloakinstallationer, så regnvand og spildevand føres adskilt ud til det offentlige system.
Invitation til to borgermøder
For at give borgerne mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger inviterer Middelfart Kommune til to borgermøder i august: Tirsdag den 19. august kl. 19-21 i Brenderup Aktivitetscenter, Kirkevej 13, Brenderup Torsdag den 21. august kl. 19-21 i HUSET, Hindsgavl Allé 2, Middelfart Høringsperioden for spildevandsplanen løber fra den 25. juni til den 3. september 2025, og alle kan indsende et høringssvar via kommunens hjemmeside.
Event Information