Bruger du ChatGPT på jobbet? Så er det en god ide at kende lovgivningen

I denne nyhed sætter Niels Møller Mikkelsen fra Grumpy Productions fokus på EU’s AI Act, kravet om AI-færdigheder på arbejdspladsen og hvorfor virksomheder bør have klare retningslinjer for brugen af AI. Nyheden er skrevet af Niels Møller Mikkelsen, journalistisk lektor på SDU og indehaver af Grumpy Productions. ---------------- Over halvdelen af de virksomheder, jeg møder til oplæg og foredrag, mangler stadig en AI-politik. Og det er til trods for at det er et lovkrav, at medarbejdere skal vide nok om de AI-værktøjer, de bruger på jobbet.

Loven gælder i hele EU

Det er virkelig sjældent, at jeg bruger en søndag på at læse og skrive om europæiske lovtekster… Men lige præcis EU's AI ACT er faktisk ret interessant. Kort fortalt er det EU’s store forordning om kunstig intelligens, der handler om alt det, du bruger AI til på jobbet. Uanset om det er at skrive, oversætte, opsummere, researche, lave billeder, kode, brainstorme eller forberede møder. Sådan en EU-forordning, kan unægteligt være rocker-kedeligt at læse om. Så gider du ikke læse hele artiklen er her hovedpointen:

Du skal have styr på, hvad du bruger AI til. Din virksomhed skal hjælpe dig med det. Og selv om EU netop har udskudt nogle af de tunge regler, gælder kravet om basal AI-viden stadig.

EU AI Act trådte i kraft 1. august 2024 og bliver lige nu rullet ud i flere etaper. Noget gælder allerede - det vender vi tilbage til - og noget kommer senere. Men helt overordnet bygger loven på en ret enkel tanke: Jo større risiko et AI-system kan have for mennesker, jo strengere regler.

Hvad gælder allerede?

For de fleste medarbejdere er det vigtigste artikel 4 i AI Act. Den handler om AI-færdigheder (på engelsk “AI literacy”) og det er den del, der allerede gælder. Siden 2. februar 2025 har virksomheder, der bruger AI, nemlig haft ansvar for at medarbejderne har et tilstrækkeligt niveau af AI-forståelse. Det skal vurderes ud fra medarbejdernes tekniske viden, erfaring, uddannelse, opgaver og den konkrete sammenhæng, AI bliver brugt i. På almindeligt dansk betyder det, at hvis du bruger AI på jobbet, så skal du have en rimelig idé om, hvad du laver. for selv om det er arbejdsgiverens ansvar at skabe rammerne, så har du som medarbejder stadig et ansvar for at bruge værktøjerne på en forsvarlig måde.

De seneste ændringer

I torsdags – den 7. maj 2026 - besluttede EU-Parlamentet sammet med Rådets formandsskab at forenkle og udskyde dele af AI Act. (det mangler dog stadig lige den formelle vedtagelse). Det er især de områder, man vurderer som ”højrisikoområder”. For os almindelige kontormus, er det er sådan noget som ansættelse, vurdering af medarbjedere og uddannelse - men det gælder også tungere områder med større samfundsrisiko. Reglerne på de områder bliver nu først rullet ud i to etaper – den 2. december 2027 og 2. august 2028. Samtidig har EU valgt at fremrykke deadline for mærkning og vandmærkning af AI-genererede billeder, tekster og videoer. Så hvis din virksomhed bruger det i markeddsføringen, skal den digitale mærkning være fuldt på plads senest den 2. december 2026. For de fleste medarbejdere ændrer udskydelsen af de specifikke punkter ikke ret meget. For hvis du bruger AI til almindelig arbejdsbrug er hovedpointen stadig, at du skal bruge AI med omtanke, og virksomheden skal give dig grundlæggende viden og retningslinjer. Ifølge EU betyder det, at du skal vide hvordan, du gebærder dig i forhold til disse punkter:

1. Tænk over hvad du fodrer dit AI-værktøj med.

AI Act siger ikke bare, at du skal kunne skrive gode prompts. Den siger, at medarbejdere skal have viden nok til at bruge AI-systemer forsvarligt i den konkrete sammenhæng, de bliver brugt i. Og i praksis starter det med inputtet:

• Så brug kun AI-værktøjer, som din arbejdsplads har godkendt.
• Fjern navne, CPR-numre, kundeoplysninger og andre identificerbare detaljer, når du arbejder i systemer, hvor virksomheden ikke har styr på databehandling og sikkerhed.
• Spørg internt, før du uploader materiale, der kan være fortroligt.

2. Du skal faktatjekke outputtet

Artikel 4 handler også om at forstå AI-systemers begrænsninger. AI er god til at skrive, forklare og foreslå. Men AI er også god til at lyve og manipulere. Bed altid om kilder, når AI’en kommer med faktuelle oplysninger.

• Klik på kilderne.
• Tjek, om kilden faktisk siger det, AI’en påstår.
• Bed den også gerne finde modargumenter eller svagheder i sit eget svar.

3. Du skal være ekstra varsom, når AI handler om mennesker

I AI Act er systemer til blandt andet ansættelse, udvælgelse, vurdering af medarbejdere og uddannelse placeret i højrisiko-området. Det gælder f.eks. AI-systemer, der bruges til at sortere ansøgere, vurdere kandidater eller træffe beslutninger, der kan påvirke menneskers muligheder. De AI-systemer, der kan genkende folks følelser, har været strengt forbudt siden februar 2025, men med maj-udmeldinger gælder det at andre af at de tunge højrisikokrav - blandt andet til ansættelse og uddannelse først skal gælde fra 2. december 2027. For højrisiko-AI indbygget i produkter bliver datoen 2. august 2028. Men derfor er man stadig ansvarlig i forhold til dansk lovgivning i forhold til personfølsom data og GDPR. Det gælder især AI i HR og ledelse:

• screening af jobansøgere
• vurdering af medarbejderes performance
• overvågning af arbejdsindsats
• vurdering af fravær, adfærd eller produktivitet

Så, jo mere AI-brugen kan påvirke medarbejderes job, økonomi, muligheder eller rettigheder, jo mere styring skal der være.

4. Du skal kende forskel på hjælp og beslutning

AI kan være en virkelig stærk assistent og her bygger AI Act på idéen om risikostyring og menneskelig kontrol. Præcis derfor skal man være sindssygt varsom med at lade den blive en usynlig beslutningstager.

• Sammenlign altid med dine egne erfaringer, virksomhedens data og almindelig faglig dømmekraft.
• Hvis svaret oven i købet har konsekvenser for kunder, borgere, patienter, elever, ansatte eller samarbejdspartnere, skal der selvfølgelig et menneske ind over.

5. Du skal kende din virksomheds regler

Artikel 4 placerer ansvaret hos virksomhederne. Altså udbydere og brugere af AI-systemer - men medarbejderne skal kunne handle efter nogle klare rammer. En AI-politik behøver ikke være 48 sider tung jura. Den kan begynde med én side, der svarer på de vigtigste spørgsmål:

• Hvilke AI-værktøjer må vi bruge?
• Hvilke data må vi lægge ind?
• Hvornår skal output faktatjekkes?
• Hvornår skal AI-brug nævnes?
• Hvem godkender AI-genereret materiale?
• Må vi bruge gratisværktøjer?
• Må vi bruge AI i HR, kundesager eller beslutningsstøtte?

Når loven taler om AI-færdigheder, handler det altså ikke kun om kurser. Det handler også om rammer, ansvar og helt almindelig arbejdsdisciplin.

Den praktiske tjekliste

Når du bruger AI på arbejdet, så spørg dig selv:

1. Må jeg bruge det her værktøj? Er det godkendt af virksomheden?
2. Må jeg dele det her materiale? Er der persondata, kundedata eller fortrolige oplysninger?
3. Hvad bruger jeg AI’en til? Skriver den et udkast, eller påvirker den en beslutning?
4. Har jeg tjekket svaret? Især fakta, tal, kilder, jura og konkrete navne.
5. Kan det påvirke et menneske? Hvis ja, skal der ekstra menneskelig vurdering på.
6. Skal AI-brugen nævnes? Internt, eksternt eller i dokumentationen?
7. Ved jeg, hvem jeg skal spørge? Hvis svaret er nej, mangler virksomheden en tydelig ramme.

SUMMA SUMMARUM

EU har udskudt nogle af de tunge AI Act-regler. Især dem, der handler om højrisiko-systemer. Men den del, der rammer hverdagen på arbejdspladsen, er allerede i gang:

Du behøver ikke være ekspert. Men du skal vide, hvad du har med at gøre.

Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke er jurist - så skulle du falde over faktuelle fejl i artiklen, håber jeg, at du vil skriver. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at skrive, hvis du vil vide lidt mere om hvordan, man kan får styr på AI-værktøjerne på jobbet - eller hvordan jeg brugte NotebookLM og Claude til at få styr på en drøn-kedelig europæisk lovtekst.