Skip to main content
28. april 2025

ByJulie takker af efter 4 år og starter ophørsudsalg

Efter 4 år fyldt med oplevelser, vækst og skønne kunder, er beslutningen om at lukke tøjbutikken, ByJulie, truffet.

Af: ByJulie | Foto: ByJulie
Pressemeddelelse

ByJulie har altid været drevet af passionen for at skabe et univers af kvalitet, nærvær og inspiration til vores kunder. Vi er dybt taknemmelige for den opbakning, vi har mødt undervejs – fra loyale kunder, samarbejdspartnere, leverandører og vores fantastiske team.

Sidste åbningsdag bliver den 31. juli

Beslutningen om at lukke ByJulie, både butik og webshop, er truffet med vemod og forventning om nye eventyr. Det har været en enestående rejse, som vi ser tilbage på med stor taknemmelighed.

Vi håber, at mange vil kigge forbi i den sidste tid og være med til at give ByJulie en smuk afslutning.

ByJulie lukker officielt fredag den 1. august 2025. Indtil da holder vi løbende udsalg både online og i butikken, hvor du kan se frem til mellem 20 % – 80 % på ALT! Ophørsudsalget er startet i dag den 28. april. Der kommer fortsat nye varer frem til den 1. juli ligesom vi fortsat vil afholde vores events.

ByJulie er beliggende på Østergade 5, 5500 Middelfart.