Porteføljen omfatter mere end 20 ejendomme med et samlet areal på 132.000 m² og er handlet til en samlet transaktionsvolumen på 665 mio. kr. Ejendommene er beliggende i Østbirk, Thyregod, Brædstrup og Gelsted.
Ejendommene anvendes primært til produktion og er udlejet til VELUX på lejekontrakter med lang uopsigelighed.
Stor interesse
Salgsprocessen tiltrak betydelig interesse fra en række forskellige investorer. Særligt internationale aktører med fokus på Norden og long income-segmentet viste stor interesse for porteføljen.
Efterspørgslen efter erhvervsejendomme udlejet til stærke lejere med stabile og langsigtede cash flows er fortsat høj, samtidig med at udbuddet af aktiver med de rette kvaliteter er begrænset. En portefølje som nærværende og med en lejer af VELUX' kaliber er sjælden i Danmark, hvilket også var en væsentlig årsag til den store interesse, vi oplevede fra internationale investorer, fortæller Anders Holm, Director, Partner, Capital Markets hos Colliers.
Sælger blev rådgivet af Colliers, Moalem Weitemeyer, CSC og Anvil. Colliers' rådgivningsteam blev ledet af Anders Holm og Niklas Christensen.
