Skip to main content
10. juni 2024

Cykelfestival kommer til Middelfart

Til august kommer der en ny og spændende festival til Middelfart, som cykelentusiaster absolut ikke må gå glip af.

Af: Andreas Hjort | Foto: Pixabay

Den 18. august kommer en ny spændende festival til Middelfart.

Festivalen, kendt som Cykelfestival 5500, byder på en dag fyldt med aktiviteter for alle cykelentusiaster. Uanset om du er til mountainbike, gravel, racer eller foretrækker at heppe fra sidelinjen, så er der noget for enhver smag.

Cykelfest

Festivalen er arrangeret i samarbejde med de lokale cykelklubber i Middelfart Kommune, og er en stor fest for alle, der elsker cykler. Her kan man deltage i forskellige cykelløb, lære om de nyeste cykelmodeller og gadgets, tage del i mange aktiviteter eller bare nyde atmosfæren med noget lækkert mad og drikke.

Festivalpladsen, der er omgivet af vand, skov og rå beton ved den nye Lillebæltsbro, fungerer som start- og målområde for de forskellige discipliner. Området vil også have udstillere, streetfoodboder og toiletter.

De forskellige discipliner

Cykelfestival 5500 tilbyder en række forskellige discipliner. Gravel5500 er for dem, der ønsker at køre på 90% grus og 10% asfalt med udfordrende stigninger i både skov og åbent terræn. MTB5500 har sit centrum på det blå MTB-spor i Staurby Skov. CRIT5500 afholdes på en 1,2 km afspærret rundstrækning med intens cykling i 30 minutter. Familie5500 er en 25 km rute for hele familien, der går gennem smukke landskaber og mindre veje. Kids5500 er en forhindringsbane for børn i alle aldre.

Efter hvert løb vil der være podie og præmier til 1., 2. og 3. plads.

Klik her for at læse mere om Cykelfestival 5500.