Skip to main content
8. marts 2023

Dagens tip fra Edison: Bliv klogere på forud- og bagudbetalt el

Hvad er fordelene ved forud- og bagudbetalt el, og hvad giver mest mening for dig? Bliv klogere her, når Edison giver dig dagens tip.

Dagens tip fra Edison: Bliv klogere på forud- og bagudbetalt el
Af: Daniel Svendsen | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Nogle danskere har forudbetalt el, mens andre har bagudbetalt el. Men hvad er egentlig fordelene ved hver mulighed, og hvad giver mest mening for dig? Bliv klogere her, når Edison giver dig dagens tip.

De fleste privatpersoner betaler for deres el, før de faktisk bruger den, hvilket man også kalder aconto eller forudbetaling. Det kan for eksempel være hvert kvartal eller hver måned.

Selvom det kan virke uoverskueligt at forstå, hvordan dit forventede elforbrug beregnes, er det faktisk ikke så mystisk, som det kan se ud.

Forudbetaling

Når du er forudbetalt, betaler du for dit elforbrug på forhånd, og derfor fakturerer dit elselskab dig for den mængde strøm, som de forventer, at du vil bruge. De tager udgangspunkt i dit forventede årsforbrug, som de beregner ud fra dit strømforbrug det foregående år. Dette er en simpel beregning, hvor de antager, at dit forbrug vil være det samme som sidste år.

Dit elselskab fordeler dog ikke dit forbrug jævnt over hele året. Din regning vil typisk være højere om vinteren end om sommeren, fordi den skal afspejle, hvordan du bruger strøm i løbet af året.

Typisk bruger man mere strøm om vinteren, da man er mere indenfor, har lyset tændt i længere tid og man tænder mere for varmen. Hvorimod man om sommeren er mere udenfor, dagene er mere lyse og man har typisk slukket for varmen.

Bagudbetaling

Det er ikke alle elselskaber, der tilbyder deres private kunder, at de kan bagudbetale deres el. Det skyldes, at elselskaberne dermed skal lægge ud for kundernes el, og hvis kunderne ikke betaler deres regninger, står elselskabet med tabet.

Der er dog nogle elselskaber, der tilbyder bagudbetaling til deres private kunder. Ikke altid men ofte betyder det dog, at de elselskaber er lidt dyrere. Det skyldes, at de skal sikre sig mod de kunder, der ikke betaler deres regninger.

Til gengæld betaler kunderne kun for den strøm, de faktisk har brugt den foregående måned. De kan helt præcist se, hvor mange kWh de har brugt, og hvad det har kostet.

Streng regulering sikrer gennemsigtighed

Men lige meget om man har forud- eller bagudbetaling, betaler man i sidste ende kun for den strøm man bruger. På trods af at acontoregningen til tider ikke passer fuldstændig med det faktiske forbrug, rettes den hele tiden til, og man får enten tilsendt en regning på det beløb man mangler at betale eller man får tilbagebetalt det beløb, man er blevet faktureret for meget. Så i den henseende er det ligegyldigt, hvilken betalingsmetode man har.

Elselskaberne er meget strengt reguleret af Energinet og Energistyrelsen, så selvom din acontoregning til tider ikke er helt præcis, opkræver elselskabet dig i sidste ende hverken for meget eller for lidt for dit strømforbrug.

Dette tip kommer fra elselskabet Edison. De leverer udelukkende grøn strøm hjem til dig, hvor end du bor i Danmark. Du kan læse meget mere om fordelene ved at være kunde ved Edison på deres hjemmeside.