Skip to main content
2. marts 2023

Dagens tip fra Edison: Forstå din elregning

Har du svært ved at gennemskue din elregning? Elselskabet Edison giver dig her deres bedste tip, til bedre at forstå din elregning.

Dagens tip fra Edison: Forstå din elregning
Af: Daniel Svendsen | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

På alle elregninger bliver man opkrævet for både afgifter og transport, men hvad betyder det egentlig? Edison gør dig her klogere på din elregning.

Som elkunde skal du hver måned betale for den strøm, du bruger hos din el-leverandør. Men du betaler faktisk for mere end bare selve strømmen. På din elregning bliver du nemlig også opkrævet for transportomkostninger af strømmen samt afgifter og moms til staten. Derfor består din elregning både af opkrævninger fra din el-leverandør, dit netselskab og staten, men din el-leverandør sørger for at samle det hele i én samlet regning.

Her kan du blive klogere på, hvorfor du skal betale de tre forskellige ting, og hvordan de fordeler sig i den samlede pris.

Når du kigger på din elregning, er den delt op i tre dele:

  1. Prisen for selve strømmen
  2. Prisen for transport af strømmen
  3. Prisen for elafgifterne

Alt efter hvad prisen på strømmen er, så svarer hver del cirka til en tredjedel af din samlede elregning.

Her kan du blive klogere på hver af de tre dele:

Prisen for selve strømmen

Prisen på strømmen svinger som bekendt meget, og hvis der er rigtig mange mennesker, der bruger strøm på samme tidspunkt, er prisen dyrere, da det handler om udbud og efterspørgsel. Hvis man til gengæld bruger strøm på et tidspunkt, hvor der er få, der bruger den, er prisen på strømmen billigere. Det er derfor mange under energikrisen er begyndt at tænde opvaskemaskinen om natten, og måske endda står op om natten for at vaske tøj.

Prisen på strømmen afhænger som bekendt også af vejret. Hvis det blæser meget i vindmøllerne, eller hvis solen skinner meget på solcellerne, er strømmen billigere, fordi der simpelthen bliver produceret mere strøm. Hvis det derimod er en vindstille og overskyet dag, bliver der ikke produceret specielt meget strøm, og derfor er prisen dyrere. Det er derfor, prisen på din strøm kan variere.

Noget prisen dog ikke varierer på, er transporten af din strøm.

Transportprisen er fast, men det har betydning, hvor du bor

Den pris du betaler for at få din strøm leveret, ligger helt fast. Den kan du ikke ændre på, lige meget om du ændrer dit forbrug eller vælger et andet elselskab.

Transportomkostningerne er for at leje de kabler som netselskaberne har lagt i jorden. Det er herigennem, strømmen bliver ført fra elværket og hjem til dig.

Det kan dog godt være svært at gennemskue prisen på transport, og det skyldes, at transportprisen varierer alt efter, hvor du bor i landet. Prisen kan være forskellig fra postnummer til postnummer, og det skyldes, at det er forskellige netselskaber, der ejer kablerne rundt omkring i Danmark, og de fastsætter selv transportprisen. Så nogle steder er transportprisen billig, og andre steder er den dyrere.

Men din transportpris afhænger også af, hvor i kommunen du bor. Hvis du bor ude på en ø, der er langt væk fra elværket, er der lang transport for strømmen, og så koster det typisk noget mere.

Elafgiften er den samme for alle

I Danmark skal alle elkunder betale elafgifter på den strøm, de forbruger. Elafgiften betaler du for hver kilowatt-time (kWh) strøm, du bruger i dit hjem. Det er afgifter, der er bestemt af både danske og internationale love, og du kan ikke slippe for at betale dem. Det gælder uanset, hvilket elselskab du har.

Som med alle andre afgifter ønsker man med elafgiften at påvirke et forbrug, så det falder. Både herhjemme i Danmark og internationalt er der et ønske om, at vi generelt skal forbruge mindre strøm for at mindske vores CO2-udslip, og når vi bruger strøm, forbruger vi nemlig blandt andet kul, naturgas og olie.

Netop nu er strømmen afgiftsfri

Dog har den danske stat, grundet de stigende energipriser og inflationen, valgt at fjerne elafgiften for danskerne pr. 1. januar 2023 og indtil den 30. juni 2023. Derfor har rigtig mange danskere opdaget, at deres elregninger er faldet en smule.

Staten vil formentlig indføre afgiften igen til juli, da staten taber rigtig mange milliarder, når afgiften er fjernet. Så den 1. juli vil rigtig mange danskere opdage, at deres elregning stiger med cirka 30 % i forhold til nu. Det er vigtigt at være opmærksom på, når man ligger sit fremtidige budget. Dog forventes det, at elpriserne til den tid vil være faldet, og at den samlede elregning derfor ikke vil stige voldsomt.

Dette tip kommer fra elselskabet Edison. De leverer udelukkende grøn strøm hjem til dig, hvor end du bor i Danmark. Du kan læse meget mere om fordelene ved at være kunde ved Edison på deres hjemmeside.