28. september 2026

danbolig gør det lettere at se boliger fra nye vinkler

danbolig har introduceret nye funktioner på deres hjemmeside, som skal gøre det lettere for boligkøbere at danne sig et indtryk af boligerne og finde ejendomme, der matcher deres ønsker.

danbolig gør det lettere at se boliger fra nye vinkler
Af: Celina Hougaard | Foto: danbolig

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Når man leder efter ny bolig, kan det være svært at forestille sig, hvordan et hjem vil se ud med ens egne møbler og indretning. Det forsøger danbolig nu at gøre lidt lettere med en ny AI-funktion på hjemmesiden.

Fjern møbler med AI

Når du har fundet en bolig, du gerne vil se nærmere på, kan du bruge funktionen til at fjerne nogle af møblerne fra billederne. På den måde bliver det lettere at få en fornemmelse af rummenes størrelse og muligheder uden den eksisterende indretning.

danbolig har samtidig introduceret funktionen ”Se tilsvarende”, som kan hjælpe boligkøbere med at finde andre boliger, der minder om den, de allerede kigger på.

Hvis du eksempelvis falder for et billede med et særligt godt lysindfald, kan funktionen finde andre boliger med lignende billeder og udtryk.

De nye funktioner giver dermed boligkøbere flere muligheder for både at undersøge den enkelte bolig og finde frem til andre ejendomme, der kunne være interessante.

Nøgleord
BoligmarkedTeknologi & videnskabErhverv
Event Information