Først troede jeg, det var Alfred (Silas’ holdkammerat, red.), som var blevet nomineret, og da min træner så sagde mit navn, blev jeg meget glad og stolt. Jeg er megaglad for at gå til fodbold og glæder mig hver søndag til at skulle afsted. Jeg føler, vi har et godt sammenhold, siger Silas Junker.
Jeg er virkelig overrasket og kan slet ikke helt forstå det – hvorfor mig? Der er jo så mange andre i klubben, der også gør en indsats! Det er en kæmpe ære at blive udvalgt, og jeg er virkelig stolt over at være blandt finalisterne til Årets holdkammerat. Det føles som et stort skulderklap, siger Jana Uqqar.
Jeg er meget stolt over at være valgt blandt så mange medlemmer. Det betyder meget, at der er nogen, der har øje på det sammenhold, vi har i klubben og på holdet, siger Mikkel Wiggers.
En rørende aften
Juryen bag udvælgelsen har særligt lagt vægt på, at de unge holdkammerater skaber et positivt træningsmiljø og får deres kammerater til at se frem til hver træning og kamp. Og her har de tre finalister virkelig gjort indtryk:Jeg tror, vi alle sammen kan huske en særlig holdkammerat, der har betydet lidt ekstra fra vores ungdomsliv, og det vil vi gerne hylde. Der har virkelig været mange om buddet, men de tre finalister er gået lige i hjertet og fortjener hver især al den positive opmærksomhed. Jeg håber, at jeg får lov til at møde de tre og sige tak. For det er kammerater som dem, der gør idrætsforeningerne til noget helt særligt, siger Frans Hammer, der er jurymedlem og næstformand i DIF.Prisen uddeles i DIF’s store indsats Fremtidens Idræt for Børn og Unge, der er støttet af A.P. Møller Fonden. Med prisen følger 50.000 kroner til en oplevelse for holdet, mens der er 10.000 kroner til de to andre finalister.
Juryen bag udvælgelsen:
- Olivia Kirkegaard, vinder af Årets Holdkammerat 2023
- Emma Mikkelsen, medlem af DIF’s Ungepanel
- Janne Mortensen, sportspsykolog
- Frans Hammer, næstformand i DIF
