18. marts 2026

|

Pressemeddelelse

Danskerne camperer mindre herhjemme, men campingplads i Asperup trodser statistikken

Danskerne overnattede færre gange på camping i 2025, men på First Camp Skovlund ved Lillebælt er overnatningerne steget med 43 %

Danskerne camperer mindre herhjemme, men campingplads i Asperup trodser statistikken
Af: First Camp | Foto: First Camp

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Nye tal fra Danmarks Statistik vidner om færre overnatninger på campingpladserne i Danmark i 2025. Særligt danskerne selv camperede mindre herhjemme og overnattede sidste år 485.698 færre gange på campingpladserne end i 2024. Noget anderledes ser det dog ud på First Camp Skovlund. Her er antallet af overnatninger fra danske gæster steget med hele 43 procent i 2025 sammenlignet med året inden.
Vi har stadig masser af danske gæster på pladsen. Jeg tror ikke, at danskerne vælger camping fra i sig selv, men der er flere, der vægter gennemsigtighed højere. Folk vil vide præcis, hvad de får for pengene. Det handler for eksempel om, at man ved, at man får fri strøm og varmt vand i bruseren, siger Mikkel Bjørn Beck, der er destinationschef hos First Camp Skovlund. Vores løbende arbejde med at skabe tættere samarbejde med aktører i lokalområdet er også med til at gøre vores campingplads stærkere og give bedre ferieoplevelser, siger Mikkel Bjørn Beck.
Camperpas godt modtaget
Sidste år lancerede First Camp det digitale Camperpas, som gør det muligt at booke på farten – og det er blevet vældig populært, forklarer head of marketing hos First Camp, Kent Lodberg:
Fleksibilitet er blevet et nøgleord i camping i dag, og her betyder de digitale muligheder som camperpasset meget. Flere vil gerne køre rundt mellem flere pladser, som det passer dem. Her har vi også fordelen af at være en kæde med flere destinationer at vælge imellem. Det giver os en fleksibilitet, der betyder, at vi altid kan tilbyde et alternativ, siger Kent Lodberg.
Event Information