Skip to main content
13. november 2024

Den lokale virksomhed Moni Worldwide indgår samarbejdsaftale med norske Orkel Direkte

Moni Worldwide fra Middelfart og Orkel Direkte har indgået et strategisk samarbejde om salg og teknisk support af Deutz-Fahr traktorer i det centrale og nordlige Norge.

Af: Moni Worldwide ApS | Foto: Moni Worldwide ApS
PRESSEMEDDELELSE

På Fynsvej 49 i Middelfart finder du en af de helt store spillere i landbrugets maskinbranche. Den lokale virksomhed Moni Worldwide er nemlig Deutz-Fahr importør i hele Skandinavien, og det fortsætter med ny samarbejdsaftale med Orkel Direkte i Norge.

Orkel Direkte vil i dette nye setup være regional forhandler af Deutz-Fahr traktorer og reservedele i det centrale og nordlige Norge, der anses som et område med stort potentiale.

Vi er stolte af at kunne tilbyde vores nuværende og fremtidige kunder et udvidet produktsortiment, som i fremtiden også vil omfatte traktorer. Vi ser frem til at arbejde sammen med Moni Worldwide, som vi gennem længere tid har haft en yderst positiv og konstruktiv dialog med, omkring hvordan de ville angribe det norske marked med en model, som vi syntes var interessant, siger den daglige leder i Orkel Direkte, Jan Olav Fagerholt.

Et land med stort potentiale

Hos Moni Worldwide ser man også frem til samarbejdet.

Vi har et klart og stærkt ønske om at komme tættere på både kunder og forhandlere i Norge, end vi hidtil har oplevet med Deutz-Fahr. Vi er i dialog med flere spændende virksomheder, der gerne vil se lidt anderledes på tingene. I den sammenhæng er Orkels forretningsmodel yderst interessant, samtidig med at de er kendt for et højt service- og teknisk niveau, som er et af vores fokusområder i fremtiden. Høj service og højt teknisk niveau er også grunden til, at nye Deutz-Fahr traktorer via vores setup kommer med 3 og 5 års udvidet garanti. Samtidig har vi kun mødt kompetente mennesker, der brænder for at udvikle deres forretning på samme måde som os, så det glæder vi os meget til at gøre sammen, siger administrerende direktør i Moni Worldwide, Henrik Hansen.

Hos Moni Worldwide ser man frem til at udbrede Deutz-Fahr i Norge efter ny samarbejdsaftale med norske Orkel Direkte. Foto: Moni Worldwide ApS