Fredag den 31. juli er det 25 år siden, Dennis Espersen blev indehaver af Vinspecialisten Middelfart ApS. Det markeres med en jubilæumsreception i butikken på Østergade 7 i Middelfart.
Receptionen finder sted fredag fra klokken 14.00 til 17.00. Her bliver kunder, samarbejdspartnere og venner af huset budt på et glas vin og lidt godt til ganen.
Dennis Espersen ser tilbage på 25 år med gode oplevelser, inspirerende mennesker og mange hyggelige stunder.
Jeg er utrolig taknemmelig for den opbakning og tillid, jeg har mødt gennem årene, og det vil jeg gerne fejre sammen med jer, lyder det fra jubilaren.
25 procent rabat i tre dage
Jubilæet bliver ikke kun fejret fredag. Allerede i morgen torsdag samt fredag og lørdag gives der 25 procent rabat på alt i butikken med undtagelse af tobaksvarer og varer, der allerede er sat ned.
Derudover vil kunderne kunne finde en række særligt gode jubilæumstilbud i løbet af de tre dage.
