Skip to main content
17. april 2024

Det er blevet tid til at bekæmpe kæmpebjørnekloen

Foråret er for alvor ved at gøre sit indtog i Middelfart, og lige nu springer planter og blomster smukt ud. Det gælder også kæmpebjørnekloen, som er kendt for at udgøre en trussel mod vores natur.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Unsplash

Kæmpebjørnekloen skal bekæmpes her i foråret, inden den i løbet af sommeren springer ud og smider frø.

Den spreder sig voldsomt og kan ødelægge områder for dyr og andre planter.

Den er giftig at røre ved, og der er derfor guides til, hvordan du effektivt gør en ende på den invasive planteart. Du er forpligtiget til at bekæmpe planterne minimum tre gange om året, og du kan se fristerne her.

Middelfart Kommunes Indsatsplan

Middelfart Kommune har en vedtaget indsatsplan til bekæmpelse af kæmpebjørnekloen, som forpligter både offentlige og private lodsejere til at bekæmpe planten.

Og husk, at hvis du bekæmpede kæmpebjørnekloen sidste år, skal bekæmpelsen gentages, da frøene fra planten kan overleve i jorden op til syv år.

Læs mere på kommunens hjemmeside her.