DR's nye dramadokumentarserie 'En hemmelighed under jorden' fortæller historien om regeringsbunkeren i Rold Skov, REGAN Vest, hvor en af Middelfarts egne beboere har haft en afgørende rolle.
Serien tager blandt andet udgangspunkt i de lokale hjemmeværnsfolk og embedsmænd, der var en del af beredskabet omkring bunkeren, og deres rolle i at forberede Danmark på det utænkelige.
Bunkeren skulle være et tilflugtssted for regeringen, regenten og centraladministrationen, hvis Den Kolde Krig varmet op. Serien viser, hvordan fællesskabet styrkes i en tid præget af frygt.
Historien om REGAN Vest tager os tilbage til en tid, hvor Danmark forberedte sig på det værst tænkelige – og hvor en gruppe vidt forskellige mennesker var villige til at tage ansvar for noget, der var større end dem selv. Serien åbner for en bredere samtale om fællesskab, frygt og kamp for dét man tror på i en tid, hvor usikkerhed igen præger verden omkring os, siger Jytte Bergmann Moll, historieredaktør i DR.
En hemmelighed midt i hverdagen
REGAN Vest blev holdt varm og funktionsdygtig i over 30 år og var bygget til at kunne modstå atombomber og radioaktiv stråling samt være hjemsted for 350 mennesker.
Serien udspiller sig i første halvdel af 1980'erne, og for første gang fortæller mange af dem, som var en del af det hemmelige beredskab, om deres rolle.
De vidste, hvor de skulle mødes, og hvad der var forventet af dem. Bagefter tog de hjem til deres familier og arbejde uden at sige et ord.
Serien blev filmet i REGAN Vest og bygger på personlige fortællinger, arkivmateriale, autentiske beredskabsplaner og dramatiseringer.
Det særlige ved historien er, at det, der indtil for få år siden var en stor national hemmelighed, bliver fortalt gennem mennesker med almindelige liv, der tog et kæmpe ansvar på sig. Det er en fortælling om pligtfølelse og de dilemmaer, der opstår, når man skal holde på en hemmelighed selv overfor ens nærmeste. Selvom trusselsscenariet i dag er et andet, er beredskabsfølelsen noget, vi igen skal tage stilling til hver især, siger Jytte Bergmann Moll.
En almindelig mand fra Middelfart fik en hemmelig opgave
Da Forsvarets Bygningstjenestes ingeniører og arkitekter blev færdige med at tegne og projektere anlægget, skulle de finde nogen til at bygge det for dem. Det er her, en helt almindelig mand fra Middelfart i 1963 blev tiltroet en kæmpe opgave.
Dick Bernbom, fra Middelfart, var tømrer og lige blevet uddannet som ingeniør, da han fik jobbet hos Rasmussen og Schiøtz i København.
Hos Rasmussen & Schiøtz blev jeg som det første sat til at lave beregninger på, hvor mange kubikmeter der skulle sprænges i forbindelse med et stort byggeri, som jeg ikke anede, hvad skulle ende med at blive til. Da jeg havde siddet med projektet et halvt års tid, blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at arbejde et par år i Nordjylland som daglig projektleder på anlægsprojektet. Jeg spurgte, hvad projektet gik ud på, og fik kun svaret ”noget hemmeligt”, idet arbejdet i allerhøjeste grad var af fortrolig karakter. Som ugift, 26 år gammel og med et spændende tilbud var det ikke svært at overtale mig til at sige ja til jobbet. Jeg fik et stykke papir, hvor der stod, jeg skulle holde på hemmeligheden om byggeriet. Jeg løftede pennen og skrev under og vidste, at nu var der ingen vej tilbage. Herefter gik der hurtigt et stort arbejde i gang med at planlægge alt det praktiske. Forsvarets Bygningstjeneste gav kun oplysninger efter ‘behov for at vide’ princippet. Vi fik aldrig at vide, hvad det var, vi var med til at bygge. Jeg og formanden kendte konstruktionsplanerne, men ikke formålet med byggeriet. På tegningerne stod der ’Regionsanlægget’ og ikke ’Regeringsanlægget’, hvilket var for at gøre anlægget mindre interessant. Fortæller Dick Bernbom.
Fra hemmelig bunker til museum
REGAN Vest åbnede som museum i 2023, efter at de to lokale brødre Karsten Hvam Pedersen og Poul Holt Pedersen havde undersøgt bunkeren siden 1994 og udgivet en bog om den i 2010.
