DM i Drejning på CLAY
Når drejeskiverne sættes i gang til det 3. DM i Drejning på CLAY, er man næsten sikker på at komme fra start med et godt grin.
Arrangørerne har nemlig denne gang fået Carolyne Kaddu Rasmussen - forfatter og medvært på dokumentarserien “Helt Sort” sammen med sønnen Melvin Kakooza - til åbne mesterskaberne og "dreje for".
Her vil det vise sig, om hænderne er skruet lige så godt på som hovedet på den karismatiske kvinde med det smittende humør, når hun under kyndig vejledning skal forsøge sig som pottemager.
Der er meget andet at glæde sig til ved drejemesterskaberne, der finder sted i weekenden 24.-25 maj fra 10-17.
Her vil nogle af landets allerbedste drejere dyste i disciplinerne ”Bredeste Fad” og ”Højeste Cylinder”.
