Skip to main content
10. juni 2024

Drømmer I om at bygge selv? Nybolig Middelfart har en lang række grunde til salg på Fløjten

Leder du efter fundamentet til dit drømmehus? Nybolig Middelfart tilbyder nu en række attraktive grunde på Fløjten.

Af: Andreas Hjort | Foto: Nybolig Middelfart

I samarbejde med HusCompagniet tilbyder Nybolig Middelfart nu en række byggegrunde på Fløjten.

Udstykningen, bestående af 28 velbeliggende grunde i Strib, med størrelser på enten 850 eller 950 kvadratmeter gør dem ideelle til opførelse af dit drømmehus.

Grundene er placeret i et attraktivt område, i et lukket vænge tæt på daglige gøremål såsom skole, pasningstilbud og indkøb. Alle disse faciliteter kan nås via sikre og lukkede stisystemer, så også børnene nemt kan komme rundt.

Tæt på vand og natur

I Strib er der mange fritidsaktiviteter samt en svømmehal, et motionscenter og et lægehus. Der er også kort afstand til rekreative områder, vand, badestrand og skov med gode muligheder for vandre- og løbeture.

For pendlere er den korte afstand til motorvejen og Middelfart et stort plus.

Grundene koster mellem 695.000 og 825.000 kroner.

Er du interesseret? Klik her for at se nærmere på de forskellige grunde.