Skip to main content
29. september 2022

Efterårsferie i Byggecentrum: Aktiviteter for alle

Når efterårsferien melder sin ankomst, kan I kombinere de huslige projekter med efterårshygge for hele familien hos Byggecentrum. De inviterer til aktiviteter og inspiration i hele uge 42.

Efterårsferie i Byggecentrum
Af: Daniel Svendsen | Foto:

Når efterårsferien melder sin ankomst, kan I kombinere de huslige projekter med efterårshygge for hele familien hos Byggecentrum. De inviterer til aktiviteter og inspiration i hele uge 42. 

Tag hele familien med og brug en skøn efterårsdag i Byggecentrum. I Danmarks største byggeudstilling kan du samle inspiration til dit næste bolig- eller byggeprojekt, og få masser af oplevelser. I hele efterårsferien er der masser af forskellige aktiviteter for både børn og voksne. 

Inspiration til ethvert byggeprojekt

Hvis du har planer om at bygge om, bygge nyt eller renovere, bør du komme forbi Byggecentrums permanente byggeudstilling på 28.000 m2 – med stande både ude og inde. Her er der masser af inspiration at hente til ethvert byggeprojekt.  

Søndagene i uge 41 og 42 tilbyder Byggecentrums Byggeråd gratis rådgivning om byggeprojekter. Byggerådet består af arkitekter og konstruktører, og fra kl. 10-15, står de klar til at hjælpe dig, så du kan undgå ærgerlige fejl og besværlige omveje i dit byggeprojekt.  

Mens du går rundt og finder inspiration og råd, er der masser for børnene at lave. 

Kastanjeværksted og tegnekonkurrence 

I hele efterårsferien er der nemlig åbent kastanjeværksted for de mindste. Her kan de hygge sig med at slippe fantasien løs. De må naturligvis tage deres fine kastanjekreationer med hjem bagefter.  

Desuden afholder Byggecentrum en tegnekonkurrence i hele efterårsferien. Her kan børnene tegne deres yndlingsrum og deltage i konkurrencen om et gavekort til LEGO på 500 kr. 

I efterårsferien vil der også være en gratis slikpose og ballon til alle børn. 

Mulighed for hotelovernatning 

I kan desuden også forlænge jeres ophold hos Byggecentrum med en overnatning hos konferencecenteret HUSET Middelfart, som de deler matrikel med.

Helt særligt er det muligt at booke en overnatning i et af deres smukke værelser med eget toilet og bad samt direkte udgang til naturen. Du kan læse meget mere om muligheden for overnatning hos HUSET Middelfart i efterårsferien lige her.  

FLERE NYHEDER