Det var tydeligt, at eleverne var nysgerrige og havde lyst til at lære. Det betyder meget at kunne give dem en oplevelse, hvor de både får ny viden og mærker maskinerne i hænderne. Eleverne lærer bedst gennem praksis, og her kunne de se, hvordan moderne teknologi i traktorerne spiller sammen med det arbejde, de kender hjemmefra, fortæller Martin Lindgaard fra Grundvad Maskiner, der har samarbejdet med Havredal i mere end 20 år.
MONI åbner dørene
For MONI var dagen lige så givende som for eleverne. Simon Fynbo Ugilt, marketingkoordinator hos MONI, glæder sig over, at virksomheden kan være med til at give unge en oplevelse, de kan tage med sig videre:Vi vil gerne være et sted, hvor elever, kunder og samarbejdspartnere føler sig velkomne. At kunne give de unge en dag, hvor de oplever noget nyt og får lov til at prøve kræfter med teknikken, betyder rigtig meget for os. Det handler ikke kun om maskiner – det handler også om mennesker, siger han.Efter en sidste prøvetur bag rattet sluttede besøget med en rundvisning på MONIs kommende domicil, som står klar ved årsskiftet. Her er drømmen at kunne åbne dørene for endnu flere arrangementer, hvor faglighed, fællesskab og praktisk erfaring går hånd i hånd.
