Lodsejere, naboer og folk, der kører forbi i bil eller med tog, kan ikke undgå at lægge mærke til vores arbejde, som bl.a. vil være synligt langs Fynske Motorvej. Elforbindelsen er meget vigtig for elforsyningen, både på Fyn og i resten af Danmark, så vi glæder os til at komme i gang med arbejdet, siger projektleder Mette Marie Schmidt, Energinet og fortsætter:
Vores entreprenører arbejder ved hver mast i cirka 14 dage. Kørepladerne kan dog ligge på stedet i nogle måneder, fordi vi udfører renoveringsarbejdet ad tre omgange. Udskiftning af master, udskiftning af ledninger og renovering af fundamenter foregår nemlig på forskellige tidspunkter. Efter planen begynder vi at udskifte masterne i oktober i år, og vi regner med at være færdige med det hele i oktober næste år.
