Skip to main content

Fondskonference 2023

Sæt kryds i kalenderen d. 28. februar, hvor successen fra 2020 gentages med Fondskonferencen 2023 i Vejen Idrætscenter.  I 2023 er teamet for Trekantsområdets fondskonference inspireret af verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund – projektudvikling og fundraising helt nede på jorden. Sammen bliver vi inspireret til at få mere bæredygtighed ind i vores byer […]

Fondskonference 2023
Af: Daniel Svendsen | Foto:

Sæt kryds i kalenderen d. 28. februar, hvor successen fra 2020 gentages med Fondskonferencen 2023 i Vejen Idrætscenter. 

I 2023 er teamet for Trekantsområdets fondskonference inspireret af verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund – projektudvikling og fundraising helt nede på jorden. Sammen bliver vi inspireret til at få mere bæredygtighed ind i vores byer og lokalsamfund, og går du med en projektidé, kan du få sparring fra flere fonde, der vil være til stedet med stande på dagen. Du kan derudover bl.a. få råd til fondansøgning, udvide dit netværk med nye samarbejdspartnere og høre om foreninger og kommuners udviklingsmuligheder.

Til konferencen vil du kunne lytte med ved flere oplæg, der alle sammen omhandler bæredygtige projekter, uanset om det er i et socialt, økonomisk eller miljømæssigt aspekt. Peter Wissing fra Wissing Sustain starter konferencen ud med et oplæg omkring samarbejde på tværs af fonde, kommuner og foreninger for at bidrage til verdensmål nr, 11. Til slut vil Region Syddanmark fortælle om, hvordan de arbejder mod større bæredygtighed i deres udviklingstrategi “Fremtidens Syddanmark”.

Konferencen er målrettet organisationer, kommuner, foreninger, ildsjæle og andre fællesskaber, der har interesse i at bidrage til verdensmålet.

Det koster 50 kroner at deltage, og du skal tilmelde dig senest d. 14. februar. Prisen er inkl. let forplejning undervejs.

Læs meget mere om fondskonferencen og se det detaljerede program her.