
Foredrag om demens – med Kasper Friche
I anledningen af Huskeugen afholder Middelfart Kommunes demensteam et arrangement på KulturØen den 21. september 2022 fra kl. 17.00-18.30.
Foredraget er gratis, men kræver tilmelding via telefon til kommunens Callcenter på tlf. 8832 4488.
Kasper Friche er journalist og foredragsholder og har gennem 4 år lavet 3 dokumentarfilm. Filmene omhandler hans families udfordringer og oplevelser med demens tæt inde på livet. Kasper fortæller om at være pårørende til en far med en demenssygdom. Åbent og konkret deler han ud af sine oplevelser – på godt og ondt. Selvom emnet er tungt, så er foredraget fyldt med ærlighed, humor og smil.
—————————-
Borgere i Middelfart Kommune med demens – og deres pårørende – har mulighed for at få hjælp og vejledning af demensteamet.
Læs mere om Middelfart Kommunes tilbud til demensramte og pårørende på: https://middelfart.dk/sundhed/aeldre/demens/