
Julemanden kommer til byen
Gå ikke glip af julemandens ankomst, når han d. 18. november kl. 16:30 kommer sejlende ind til Gl. Havn, hvorefter han begiver sig op igennem byen. Han får selskab af nissepiger, og ved Henner Friis’ Hus mødes han med Julle og Tulle, Middelfarts trofaste julemaskotter.
Trekant Brands flotte, gamle brandbil fragter julemanden og hans følge til Torvet, hvor Julebyen og det store juletræ venter. Juletræet tændes kl. 17:00, og Nizzebanden sørger for den perfekte julestemning med live julemusik for hele familien.
Skal I også hilse på julemanden?