
Oasecafé – den danske chokoladehistorie
I julens ånd sætter vi fokus på chokoladen, når vi d. 8. december inviterer forfatteren bag Den Danske Chokoladehistorie forbi for at fortælle os mere om de søde lækkerier.
Annette Hoff er historiker, dr. phil og seniorforsker, og så har hun skrevet bogen om “Den Danske Chokoladehistorie”. Hun vil til denne oasecafé oplyse os nærmere om chokoladen, som er så vigtig netop nu i den søde juletid. Vi vil blandt andet blive klogere på, hvordan chokoladen kom til Danmark, og hvordan chokoladen bruges som oplevelsesøkonomi. Og så kan I naturligvis nyde lidt af den gode chokolade til kaffen.
Det er gratis at deltage, men billet er påkrævet. I kan bestille en plads her.
Arrangementet foregår på Biblioteket, KulturØen i Middelfart.