Urban Sketching til SPRING 5580

Så tegner Urban Sketchers igen! Denne gang tager tegnefællesskabet til Nørre Aabys kunst- og kulturdag SPRING 5580.

Sæt et kreativt kryds i kalenderen lørdag den 13. maj, når vi igen skal skitsere omgivelserne til Urban Sketching. Sidste gang gik turen til KulturØen i Middelfart, men denne gang er destinationen sat til hyggelige Nørre Aaby, hvor der afholdes kunst- og kulturdag.

Mød op udenfor biblioteket kl. 10.30, hvor Middelfart Billedskole har en bod. Herefter kan man gå på opdagelse i byen og finde et perfekt tegnespot. Kl. 13 er der fælles samling med hygge, snak og fremvisning af skitser.

Som sædvanligt er alle velkomne uanset alder, køn og tegneerfaring, og det er helt gratis at deltage. Ideen med Urban Sketchers er, at man tegner lige der, hvor man er, og du skal blot medbringe en tegneblok, tegnegrej, en madpakke og lysten til at tegne og hygge sammen med andre.

| Annoncørbetalt indhold |

Date

13. maj 2023
Expired!

Time

10:30 - 13:30

Location

Nørre Aaby Bibliotek
Østergade 21, 5580 Nørre Aaby
Category