Skip to main content

Urban Sketching ved Føns Vig

Nu er det igen blevet tid til at samle byens kreative sjæle til tegnefællesskabet Urban Sketching. Den 6. august tegner de i Føns og ved Føns Vig.

Urban Sketching ved Føns Vig
Af: Daniel Svendsen | Foto: Unsplash
Annoncørbetalt Indhold

Middelfart Billedskole inviterer til endnu en hyggelig og kreativ omgang Urban Sketching. Tegnefælleskab er gratis, og alle er velkomne uanset alder, køn, etnicitet og tegneerfaring. Urban Sketching går ud på at tegne lige netop dét, der omgiver dig – og denne gang er det smukke Føns Vig og landsbyen Føns, du kan lade dig inspirere af.

Så find tegnegrejet frem og mød op ved Føns Strandkiosk kl. 10.30. Herefter vil der være tid til tegning, inden der er samling igen med skitsesnak og hygge. Har du ikke selv tegnegrej, vil Middelfart Billedskole have noget til rådighed.

Information
Dato 06/08/2023 10:30 - 06/08/2023 13:30
Arrangør Middelfart Billedskole
Adresse Føns Strandvej 9B
Postnummer 5580
By Nørre Aaby