
VM i Melges24 2023
VM i Melges24 kommer til Middelfart! Den 26. juni – 1. juli kan du komme forbi Middelfart Marina og følge med i verdensmesterskabet, tage del i de mange aktiviteter på land eller bare nyde det summende liv og konkurrencestemningen.
GoSail er i år værter for verdensmesterskabet i sejlsporten med bådtypen Melges24 – og det løber af stablen i Middelfart. Det betyder, at hele 350 sportsfolk fordelt over 60-70 besætninger fra hele verden besøger Middelfart Marina i slutningen af juni.
Sejladset vil foregå syd for Fænø, og imens bådene er ude, vil der være masser af liv inde på land. Du kan bl.a. deltage i smakkejollesejlads og rejestryg eller komme med til fede koncerter.
Læs mere om VM i Melges 24 her, eller tag et kig på programmet.
Ugen efter afholdes Kvindernes verdensmesterskab i Matchrace. Læs mere om det her.