Fart på boligsalget: November blev bedste salgsmåned for EDC Middelfart
Selvom EDC Middelfart ikke afholdt Black Friday, forhindrede det dem ikke i at sætte salgsrekord i november, som blev ejendomsmæglernes bedste salgsmåned i år.
Det tager i gennemsnit længere tid at sælge en bolig om efteråret og vinteren end om sommeren.
Sådan lyder flere statistikker om boligsalg, men hos EDC Poul Erik Bech – Middelfart fortsætter salgstalene med at stige, selvom temperaturerne falder.
Med et salg på månedens sidste dag trodsede ejendomsmægleren nemlig statistikkerne, da november blev deres bedste salgsmåned i år.
