Fashion Cut Intercoiffure tilbyder stilleklipninger
Har du prøvet at sidde hos frisøren og snakke, selvom du i virkeligheden mest havde lyst til at sidde i stilhed og slappe af? Det behøver du ikke længere bekymre dig om, når du bestiller tid hos Fashion Cut Intercoiffure.
Hos Fashion Cut Intercoiffure skal der være plads til, at alle kan få en unik håroplevelse – både dem, der ønsker at snakke under klipningen og dem, der i stedet ønsker at sidde i ro og mag og slappe af. Derfor kan du nu også bestille en stilleklip, når du booker tid hos frisørsalonen.
En stilleklip er en behandling, hvor du ikke behøver forholde dig til snak og en masse spørgsmål. I stedet skal du blot læne dig tilbage og nyde roen, mens du bliver forkælet med en lækker hårbundsmassage, klip og styling.
