10. august 2026

|

Pressemeddelelse

Filmvisning i Middelfart sætter fokus på, hvordan klimakrisen kan påvirke mennesker med handicap

Et jordskred rammer en landsby i Nepals bjerge i dokumentarfilmen The Road to Til, som Mission East viser i Middelfart under Klimafolkemødet.

Filmvisning i Middelfart sætter fokus på, hvordan klimakrisen kan påvirke mennesker med handicap
Af: Mission East | Foto: HEAD Nepal

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Filmen sætter fokus på en konsekvens af klimakrisen, der ofte overses: Hvad sker der, hvis man ikke selv kan komme i sikkerhed, når veje og infrastruktur bryder sammen? Gennem Mission Easts lokale partner HEAD kommer publikum tæt på redningsindsatsen og oplever, hvordan lokale kræfter selv må træde til, når omverdenen er afskåret.

Filmen viser, at klimakrisen ikke rammer alle lige. For mennesker med handicap kan konsekvenserne være livstruende, når infrastrukturen bryder sammen, fortæller Betina Gollander-Jensen, der er generalsekretær i Mission East.

Filmvisningen er en del af Mission Easts bidrag til Klimafolkemødet, hvor fokus er på løsninger og handling.

Klimadebatten handler ofte om ekstremt vejr, men langt mindre om, hvem der er mest udsat, når katastrofen rammer. Det er det perspektiv, filmen sætter skarpt fokus på, afslutter Betina Gollander-Jensen.

Visningen finder sted som del af Klimafolkemødet

Panorama Biografen, Middelfart 

Torsdag den 27. august kl. 13.00 

Visningen er gratis og tilmelding er ikke nødvendig

Om Mission East

Mission East er en dansk nødhjælps- og udviklingsorganisation, der arbejder for at støtte udsatte mennesker i nogle af verdens mest sårbare områder med fokus på bl.a. klima, fødevaresikkerhed og inklusion.

Nøgleord
Foreninger & frivillighed
Event Information