Skip to main content
4. april 2024

Fjelsted Skov har løftet sløret for årets begivenheder

I løbet af året kan du deltage i en række begivenheder hos Fjelsted Skov. Skal du med til Fars dag, vildtaften eller noget helt tredje?

Af: Andreas Hjort | Foto: Pixabay

Smukt placeret midt i naturen mellem Middelfart og Odense ligger Fjelsted Skov, der er et familieejet hotel-, konference- og feststed.

Her ligger fokus på personlig service, velsmagende mad lavet fra bunden og hjemlig atmosfære. Den idylliske beliggenhed med egen skov og sø, gør det til et optimalt sted at fejre store begivenheder og nyde en dejlig miniferie.

Derudover arrangerer Fjelsted Skov forskellige begivenheder året rundt, som du har mulighed for at deltage i. Her kan du læse om de spændende arrangementer, de tilbyder, og planlægge dit besøg i det idylliske område i Ejby.

Aftenbuffet

Fjelsted Skov tilbyder en lækker aftenbuffet hver dag fra tirsdag til lørdag fra kl. 17:30 til 20:30. På menuen finder du velsmagende hjemmelavede retter, herunder fiskeanretninger, mindst tre slags kød, forskellige slags brød, salater, kartofler og saucer, samt børneretter til de mindste.

Læs mere om aftenbuffeten her. Vil du være sikker på at få en plads, kan du reservere bord her.

Mors dag

Den 12. maj kan du forkæle din mor med en lækker buffet på Fjelsted Skov fra kl. 17:30 til 20:00. Buffeten inkluderer porchetta, helstegt okse, sliders, bao, sprøde forårsruller og meget mere. Du kan læse mere om Mors dag hos Fjelsted Skov her.

Fars dag

Den 5. juni kan du komme med til Fars dag på Fjelsted Skov. Er der en mand i dit liv, der fortjener lidt ekstra forkælelse, så er det her lige muligheden.

Fjelsted Skov byder på en 250 grams pandestegt schnitzel af den smagfulde Durocgris, serveret med ærter francaise, pommes sautées, wienerdreng og skysauce. Læs mere om Fars dag hos Fjelsted Skov her.

Helstegt pattegris

Fredag den 23. august inviteres du til en hyggelig aften med helstegt pattegris og andre lækkerier som flødekartofler, pølser, sliders, fritter og meget mere. Du kan læse mere om arrangementet her.

Vildtaften

Den 4. oktober er der inviteret til en stemningsfuld aften på Fjelsted Skov med en 4-retters middag, hvor krondyr fra området og andre delikatesser fra naturen er i fokus. Vinbuffeten byder på en række lækre vine, der passer perfekt til middagen. Aftenen begynder kl. 18:00 med velkomstsnacks og bobler. Lyder det som noget for dig, kan du læse mere om begivenheden her.

Mortensaften

Den 10. november inviterer Fjelsted Skov kl. 17:30 indenfor til Mortensaften. Her kan du sammen med hele familien nyde en sprød, hjemmestegt and med klassiske tilbehør som andesauce, rødkål og syltede agurker. Der vil også være en stor buffet med ribbenssteg, frikadeller, brunede kartofler, risalamande og meget mere. Du kan finde mere information om Mortensaften hos Fjelsted Skov her.

Du kan læse mere om alle begivenhederne hos Fjelsted Skov her.