Skip to main content
24. april 2025

Fokus på fællesskab og fynske rødder hos Team Fjelsted

Efter den seneste tids skriverier og uro omkring holdledernes disposition i forbindelse med onsdagens match ønsker Team Fjelsteds bestyrelse at bidrage med ro og perspektiv.

Af: Team Fjelsted | Foto: Team Fjelsted
PRESSEMEDDELELSE

Bestyrelsen har haft en god og konstruktiv dialog med alle involverede parter, og der er enighed om at se fremad i en positiv og samlet ånd. Det er vigtigt for dem at understrege, at beslutninger skal træffes med klubbens sportslige og strategiske udvikling for øje – både på kort og lang sigt. Team Fjelsted arbejder målrettet på at styrke klubbens identitet med fokus på at støtte og udvikle lokale, fynske og danske kørere – fra 50 cc og hele vejen op til ligaholdet. Det er en del af den DNA, de ønsker at opbygge i klubben, og som de tror fuldt og fast på som en bæredygtig og stærk strategi for fremtiden.

Klubben ønsker så vidt muligt at stille med fynske kørere som førsteprioritet, derefter danske, og supplere med udenlandske profiler, når det er nødvendigt for at fastholde et konkurrencedygtigt hold. Den sportslige balance skal altid gå hånd i hånd med deres lokale forankring og langsigtede vision.

Der har desuden været misforståelser om tilføjelsen af Nicki Pedersen til holdet. Det er vigtigt for dem at præcisere, at Nicki ikke er hentet ind som erstatning for Peter Kildemand, men som erstatning for Andžejs Ļebedevs, som desværre er ude. Tilføjelsen af Nicki er et tilvalg af en erfaren fynsk kører, som også kan bidrage til udviklingen af deres unge kørere – og ikke et fravalg af en anden fynbo.

Team Fjelsted har stor respekt for alle sine kørere og deres indsats, og de glæder sig til resten af sæsonen med fuldt fokus på fællesskab, fart og fynsk fight.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen for Team Fjelsted.