Skip to main content
9. juli 2024

Fra lønmodtager til selvstændig: Gaardbye Consulting er skabt af en drøm, der er blevet til virkelighed

Didde Ourø Gaardbye fulgte sin drøm og tog springet fra lønmodtager til selvstændig. Hun er nu sin egen chef i Gaardbye Consulting, der tilbyder professionel regnskabsassistance og forretningsudvikling til danske virksomheder.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Gaardbye Consulting

I 2024 kunne Didde Ourø Gaardbye for første gang sætte sig bag skrivebordet som sin egen chef. Efter otte år som Account Assistance hos Uni-Tankes A/S i Middelfart, trak en anden hverdag med mere frihed i hende. I dag arbejder hun i sin egen virksomhed, Gaardbye Consulting, som selvstændig regnskabskonsulent og varetager dagligt regnskab for virksomheder.  

Opsigelsen af sit faste job skete på baggrund af et ønske om at leve et mere fleksibelt arbejds- og familieliv: 

Jeg har valgt dette skift for at få mere frihed til selv at bestemme hvor og hvornår, jeg vil arbejde. Og samtidig have mere tid sammen med mine børn, udtaler Didde.

Professionel regnskabsassistance og forretningsudvikling 

Didde glæder sig til at lette hverdagen for virksomheder og få styr på deres regnskab, så de ikke behøver at bekymre sig om det, men derimod kan have fokus på andre ting. Didde kan med sine mange års erfaring fra branchen hjælpe med at opnå økonomisk succes og bæredygtig vækst gennem skræddersyede løsninger. Gaardbye Consulting har et stort fokus på at optimere arbejdsgange ved hjælp af digitalisering og automatiske processer, der frigiver tid og mindsker fejl i jeres virksomhed. 

I finder Gaardbye Consulting på Øster Allé 48 i Strib, Middelfart. Læs mere om deres services på gaardbye.com eller ring på +45 40 96 89 49 eller send en e-mail til dg@gaardbye.com og hør mere om, hvordan de kan hjælpe dig og din virksomhed videre.